Hvad er dit forhold til dit barndomshjem?

Nattevagten - A podcast by RADIO IIII

Categories:

I gårsdagens afsnit fortalte Ulrich, at han har købt sit barndomshjem tilbage. Inspireret af det spørger Caroline Sascha Corgez lytterne om, hvad deres forhold er til deres barndomshjem. Hendes eget er Burhan G flyttet ind i for nylig. Polle er født i samme hjem og samme seng som sin mor. Faren var udsendt soldat, så moren boede hos Polles bedsteforældre de første år. Men nu giver han selv sine børnebørn et transportabelt barndomshjem, når han tager dem med på campingferie i egoistvognen. Niels' far var nærmest aldrig hjemme, og når han endelig var, var han gal. Det satte sig i ham "som en galskab", da han var ung mand, og han endte flere gange i slåskamp med sin far. Anne-Lise voksede op i Woltersgade nr. 12, hvor hendes familie havde en kaffeforretning tilbage i 50'erne. Da hun besøgte den for et par år siden, var det blevet til en moské - men de kunne også byde på en kop kaffe og en god snak. Undervejs støder Anita til samtalen - hendes mand voksede op hos skomageren i Woltersgade nr. 14. De to lyttere får en samtale igang om gamle flammer og livet på Anne-Lises barndomsgade, hvor Anita også er kommet, siden hun var 14.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Visit the podcast's native language site